Lettere, stærkere, hurtigere

12.000 RPM og 6-trins aircondition

OM BILEN

0
sek. 0-100 km/t
0
hestekræfter
0
kilogram

RACING I SIN RENESTE FORM

Bilen er en rendyrket racerbil udviklet af AB Performance i England, og nu produceret af Arion Racing Scandinavia ApS her i Danmark.

En Arion S2 er skabt ud fra devisen ”lettere, stærkere, hurtigere”. Resultatet er en uhyre enkel, driftsikker og lynhurtig racerbil, der siden sin debut i 2015 har bevist sit værd på banerne.

  • MIG-svejset letvægtschassis
  • Justerbar letvægtsundervogn
  • Honda CBR1000RR Fireblade motor
  • Sekventielt gearskifte
  • Quaife spærredifferentiale
  • 4-stemplede bremsekalibere for og bag
Arion S2 set forfra

FRA LØVENS HULE TIL DEN DANSKE ASFALT

Historien om Arion S2 starter i England. Bilen blev oprindeligt udtænkt og udviklet af Andy Bates fra AB Performance. I sit hjemland er Andy en legende inden for racerbiler med motorcykelmotorer. Det sikrede ham støtte fra finansmanden Peter Jones, da Andy præsenterede sit bilprojekt i Dragons’ Den; Løvens Hule på BBC.

Målet var at skabe en bil, der kunne dominere det britiske RGB Championship. Resultatet var Arion S2, der med sit lukkede karosseri og overlegne aerodynamik hurtigt viste sig at være nærmest uovervindelig. Kort efter lanceringen opnåede Arion-bilerne imponerende statistikker med adskillige pole positions, sejre og banerekorder på tværs af de britiske øer.

Selvom rødderne er britiske, er Arion S2 i dag en integreret del af den danske motorsports-DNA. Produktionen og rettighederne er flyttet til Danmark, hvor Arion Racing Scandinavia har overtaget stafetten.

I 2020 kørte jeg for første gang i min Arion. Siden har jeg år for år lært den bedre at kende, og er begyndt at forstå, hvordan jeg skal justere den ind, så den passer til min kørestil.

Arion S2 teknisk tegning

Fælge: 13" Team Dynamics Pro Race 1.2.
Dæk: Hankook Competition Z205, 195/570R13 i hard compound.

2008 spec. Honda Fireblade 1000 kubik motor. Op til 185 hk ved 12.000 RPM. 

6-trins sekventiel gearkasse og quickshift.

4-stemplede Wilwood Powerlite bremsekalibere.

Fuldt justerbar undervogn med antiroll-bar for og bag og justerbare fjedre og dæmpere hele vejen rundt. 

MIG-svejset letvægtschassis.

Aerodynamisk karrosseri i glasfiber.

Honda Fireblade-motor

Motortype:
4-cylindret rækkemotor, vandkølet

Slagvolumen
999,8 ccm

Ventilsystem
DOHC, 16 ventiler (titanium)

Boring x slaglængde
76,0 mm x 55,1 mm

Kompressionsforhold
12,3:1

Max effekt
Ca. 178 HK ved 12.250 o/m

Max moment
114 Nm ved 10.500 o/m

Brændstofsystem
PGM-DSFI (Dual Stage Fuel Injection)

DET BANKENDE HJERTE

Når man åbner motorhjelmen på min Arion S2, finder man en af de mest legendariske motorcykelmotorer nogensinde: Honda CBR1000RR Fireblade, specifikt i 2015-specifikation (SC59)

Historien bag SC59-generationen

Fireblade‑navnet blev født for at gøre superbikes lette og kontrollerbare. I 2008 satte Honda en tyk streg under den filosofi: en helt ny 999 ccm rækkefirer, der kom ind som arvtager til 929/954‑generationen. SC59 hed den nye generation der var karaktiseret af overkvadratisk bore/stroke, moderne indsprøjtning og et fokus på hestekræfter uden drama.

2015-specifikationen er det perfektionerede slutkapitel i SC59-historien. Honda forfinede hver en millimeter af 2008-motoren for at sikre en lineær og nemt kontrollerbar momentkurve fra tomgang og op til de maksimale 13.000 omdrejninger i minuttet.

Design og karakteristika

Det, der gør Fireblade-motoren ideel til Arion S2, er dens ekstremt kompakte design og lave tyngdepunkt. Motoren er bygget til at være så smal som muligt, hvilket giver optimale muligheder for at placere den lavt og centralt i chassiset.

Til forskel fra mange andre højtydende motorer, leverer SC59 kræfterne meget jævnt over hele registeret. Det er essentielt i en bil, der fuldt tanket og med kører blot vejer 590 kg. Her kan pludselige ryk i effekten hurtigt få baghjulene til at slippe asfalten.

Motorcykelmotorer er ikke designet til den ekstreme belastning, som de bliver udsat for i en racerbil. Men heldigvis er Honda-ingeniørerne kendt for deres tårnhøje byggekvalitet. En godt vedligeholdt Honda Fireblade kan klare sæson efter sæson.

SE MED PÅ INSTAGRAM

Følg Vbro Racing
  • Steg din pølse på den her sommergrill! Ægte racerbiler har flammer ud af udstødningen bare fordi …Og det her er en ægte racerbil. En Arion S2. En ufiltreret, fjerlet og skræmmende hurtig kile af et analogt fartøj, der er bygget med ét enkelt formål: At fjerne enhver form for fornuft og erstatte den med et cirkelspark, der åbner fuldt op for adrenalindysen.I en tid hvor alt nyt på fire hjul vejer to tons og lyder som en emhætte, leverer den her maskine i sin originale form en køreoplevelse, der sidder direkte i rygraden. Ingen elektroniske hjælpemidler. Ingen bløde pyntepuder. Bare vægtløs fart, rå mekanisk feedback og mere underholdningsværdi pr. krone, end pusherne på Istedgade kan drømme om at tilbyde.Og nu er det øjeblik kommet, hvor en anden skal have lov til at mærke det. Bilen er nemlig til salg.
Hvis du er klar til at overtage et stykke ren, ildsprudlende racereufori så smid en DM.Foto: Adwerk#ArionS2 #WilcksRacing #FirebladePowered #RaceCarForSale #RaceCar #AnalogDriving #Motorsport #Flames
  • Genbrugsguld i Svendborg!#michelvaillant
  • The great white land shark waiting to ambush.#porsche928 #porsche #sportscar
  • Godt at Gudmindrup Strand Rundt ikke er et gældende løb. Efter bare 4!km blev motoren overopvarmet og begyndte at sætte ud! 😄
  • Hedebølge og racing: sommerløbet på Ring Djursland i '24 var et af de rigtigt varme.Brandsikkert undertøj, en tyk køredragt, hjelmhue, hjelm og handsker er med til at sikre en god temperatur selv i en åben bil.Endnu værre er det i lukkede biler, hvor man har glemt at sørge for indstrømning af frisk luft.Aircon og den slags luksus er selvfølgelig pillet ud, og vinduerne SKAL være rullet ned af sikkerhedshensyn.Så kan man altså godt nå at tabe rigtigt meget væske selv på de korte 20 min. sprintløb, jeg oftest kører.
  • 928'eren overrasker mig altid med sin størrelse. Den virker enorm og bred, når man ser den forfra, men den skrumper ind til dværgstørrelse ved siden af moderne biler.Men okay, de er selvfølgelig også ofte monstrøse skrumler som nu fx den Swasticar, der holder foran."Vil du have din nye bil med et strejf af fascisme og et frontalangreb på Europa?"Ifølge salgstallene siger de fleste danskere ja tak.
  • Engang var tegneserier om racing og motorsport en ting: Michel Vaillant, Jack Kellers ting, Speed Racer osv.Nu er de en sjældenhed. Den sidste store serie er vist Paquets  Calandre.Men så er det jo godt, at man kan slentre igennem sin by og finde den her perle.
  • Okay, at træde speederen i bund i en Mazda MX-5 er ikke en livsændrende begivenhed.Med 140-150 nm har den lige så meget moment som en rangle i hånden på en 2-årig. Accelerationen er, uhm, undervældende.Men i små, snævre sving? Holy moly! Det er en helt anden sag. Den lave vægt, fordelt 50/50, og den direkte styring gør den til en af de mest underholdende biler, man kan købe for en slik.Alle bør på et tidspunkt eje en Mazda MX-5.
  • Stodderkasketten til #rf26 fra P1 på Jyllandsringen til smatten.Tak til @hankook_competition for hatten for katten!
  • FACADERÆSERFacade betyder alt i Italien. Tag nu fx Fontana dell’Acqua Felice – eller Mosesfontænen i daglig tale. Den blev bygget som et propagandaprojekt af den katolske kirke i 1580’erne for at slå fast i sten og marmor, at i modsætning til de oprørske protestanter, kunne kirken i Rom i det mindste levere rent drikkevand; med en bismag af kætterbål naturligvis.Bag fontænen ligger Hotel Moses Fountain. Et lillebitte hotel med en håndfuld rum klinet direkte op ad fontænens bagvæg og med adgang fra en forfalden trappe på gadeplan. Man skal langt ned på resultaterne af Google’s billedsøgning for at se, hvordan der i virkeligheden ser ud. Resten er ren fontænefacade.Det går igen i den italienske insisteren på La Bella Figura. Ligegyldigt hvor gennemgnavet, træt og travl du er, går du ikke uden for din egen hoveddør uden at være skarp i antrækket. Det handler om respekt og selvrespekt. Italienere har ikke foragt for danske mænd i vores forvoksede teenagetøj. De har medlidenhed.Så jeg blev ikke overrasket, da Europcar i Bari stak mig nøglerne til en knaldrød Renault Captur. Hvorfor den hedder sådan, ved jeg ikke. Jeg gætter på, at det er en homage til bedstefars skæbne i maj 1940. Men det er altså Renaults nyeste cross-over; en af de her tåbelige, tåbelige biler, der ser ud som om, den er klar til at køre offroad, men som selvfølgelig vil hænge fast, hvis den forsøgte at køre over en brunsviger.Renault kalder selv designet urbant, dristigt, dynamisk, moderne, spændende og innovativt. For mig ligner den mest af alt en overvægtig fransk madame, der i forskrækkelse hiver op i skørterne.Indvendigt oser den – og det er Renaults egne ord – af god stil, lækker finish og materialer i høj kvalitet. Det er måske også sandt nok, hvis alternativet til den anvendte plastic var at bygge kabinen i papmache. Men nu er det altså bare plastic af den slags, der giver en høj gonk!-lyd, hvis man banker på den og rivemærker på hånden, hvis man stikker pøllerne under instrumentbrættet for at finde et sted at justere rattet i en bare nogenlunde tålelig position.Hvordan er den så at køre i? Well:https://wilcks.racing/facaderaeser
  • Hot Sjællandsring? Tjek! Hot bil? Tjek! Aircon? Mnej, ikke i dag.Til gengæld var der 610 hestekræfter i en V10'er, der sparker en ned ad langsiden hurtigere end en MF'er for Nye Borgerlige bliver løsgænger.#lamborghinihuracàn
  • Racing behøver ikke være dyrt. En bil, en pressening fra Harald Nyborg, en donkraft og så det allermest nødvendige værktøj.Det holdt mig kørende de første år.Og ja, når det regner, bliver man våd.